Velkomst og regelgennemgang.
Velkomst og regelgennemgang.
Der vil altid blive budt fælles velkommen til alle. Derefter vil der være indskrivning og her er det normal køkultur der gælder. Det forventes at alle har gennemlæst regelsættet inden rollespillet. Skulle du have nogle spørgsmål, tager vi det under regelgennemgangen. Reglerne vil hver gang blive gennemgået, og selv om du evt. har hørt dem mange gange, kunne der jo være noget nyt.
Våbentjek.
Alle våben skal igennem våbentjek og godkendes af en af arrangørerne, inden våbenet kan bruges i rollespillet. Et skadet våben og et IKKE godkendt våben vil ikke kunne benyttes i rollespillet, da det kan forvolde skade på andre. Eventuelle våben, der ikke må bruges, ligges i off-game området og må under ingen omstændigheder tages med i spillet igen, før de er blevet repareret. Specielt for pile - tjek hver enkelt og gerne også i løbet af rollespillet. Hovedet SKAL sidde fast. (TJEK gerne hjemmefra) Våbentjek foregår lige efter tjek-in - husk køkultur.
Udstyrs-tjek.
Inden rollespillet vil dit personlige udstyr blive tjekket af arrangørerne. Dette både for at sikre at det ikke kan forvolde skade på hverken dig selv eller andre, men også for at sikre at det udstyr du deltager med passer til den rolle du skal spille. Derved undgår vi for eksempel en ridder der går i ødelagt tøj og en bonde med et 2-håndsvåben.
Hvis man ikke bliver tjekket tager arrangørerne en snak med deltageren om at dette SKAL tjekkes.
Off-game.
HUSK! Misbruge IKKE off-game spørgsmål, viden og gøremål. Prøv altid på evt. selv at løse en opgave. Husk lad være med at pjatte, da DU og alle andre er til stede for at spille rollespil.
Når man har den ene hånd oven på hovedet, er man OFF-GAME, og dermed ikke en del af spillet. Husk IKKE at udnytte dette til at "snyde" i spillet. Hvis du skal forbi en stor flok af fjender for at hente den bue du glemte under et slag, så spil dig ud af problemet, eller gå udenom. Her går man IKKE OFF-GAME for at gøre det lettere.