Goblin

Roller med lidt anderledes regler:
Gobliner kan være lidt forskellige. Dog er der nogle roller som giver mindre mening for en goblin end for andre væsner. Tænk på jeres rolle. Hvor kommer den fra og hvad ønsker I at opnå.
De roller med anderledes regler som står her under kan racen kun bruge. Det betyder at hvis magikeren ikke står her under vil racen ikke kunne spille den rolle.
Hellige personer
Man har mulighed for at spille heldig person også. Hvis man ønsker at spille en hellig person kan man selv skabe en religion som man vil dyrke og få andre spiller til at tro på. Hellige personer har samme livspoint som almindelige gobliner.
Som udgangspunkt kan hellige personer ikke noget specielt andet end at booste selvtillid, tro og lave hellig vand som en alkymist skal bruge. Dog kan en hellig person genoplive 1 person fra 0 livspoint til 1 livspoint ved brug af en lille bøn til den gud man tror og 1 mana.
Gobliner.
Gobliner er et snedigt, opfindsomt og ressourcestærkt folk. De er kendt for deres skarpe intelligens, hurtige tanker og evne til at finde løsninger, hvor andre ser problemer. Mange har et naturligt talent for handel, alkymi, mekanik og opfindelser, mens andre bruger deres snilde til mindre hæderlige formål. Der findes ingen samlet goblinnation, og deres liv former sig meget forskelligt.
Mange gobliner lever i Vildmarken, hvor de gennem generationer har levet side om side med orkstammerne. Her er de ofte underlagt orkhøvdingenes magt og udfører de opgaver, som orkerne ikke selv har tålmodighed eller evner til. Selvom goblinerne sjældent er de stærkeste, har de lært at overleve ved at være snu, tilpasningsdygtige og tænke flere skridt frem.
Andre gobliner har valgt et helt andet liv. Rundt omkring i De Fire Riger lever gobliner som frie borgere, håndværkere og handelsfolk. Især inden for alkymi er gobliner højt respekterede. Deres nysgerrighed og lyst til at eksperimentere har gjort mange af dem til dygtige bryggere af eliksirer, salver og andre mærkværdige blandinger. Nogle driver små værksteder eller butikker, mens andre rejser fra by til by og sælger deres varer.
Gobliner har en særlig forkærlighed for mønter, sjældne genstande og alt, hvad der glimter. De elsker en god handel og forsøger ofte at vende en aftale til deres egen fordel. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de er upålidelige – mange gobliner holder deres ord, så længe aftalen også gavner dem.
De fleste gobliner foretrækker at løse konflikter med list frem for rå styrke. De ved, at de sjældent vinder en kamp ansigt til ansigt, og derfor satser de hellere på snilde, hurtighed og opfindsomhed. Det gør dem til dygtige spejdere, købmænd, alkymister og eventyrere.
Udseende
Gobliner er mindre end de fleste andre racer og kendes ofte på deres spidse ører, lange næser og livlige ansigtsudtryk. Deres beklædning varierer meget afhængigt af, hvor de kommer fra. En goblin fra Vildmarken bærer ofte slidt og lappet tøj, mens en goblin fra De Fire Riger kan være klædt som købmand, alkymist eller håndværker.
Livspoint
Alle gobliner har 2 livspoint.
Udstyr
Gobliner kan bære alle typer rustning undtagen pladerustning.
De kan benytte:
- Alle typer nærkampsvåben
- Alle typer skjolde
Gobliner kan ikke anvende:
- Magikerstav
- Pistol
- Gevær
Racebonus
Gobliner er kendt for deres hurtige fingre og deres evne til at aflæse mennesker og situationer. Derfor starter alle gobliner med evnen Lommetyv.