Mennesker

Rolle med lidt anderledes regler:
Mennesker kan være lidt forskellige roller. Dog er der nogle roller som giver mindre mening for en mennesker end for andre væsner. Tænk på jeres rolle. Hvor kommer den fra og hvad ønsker I at opnå.
De roller med anderledes regler som står her under kan racen kun bruge. Det betyder at hvis magikeren ikke står her under vil racen ikke kunne spille den rolle.
Hellige personer
Man har mulighed for at spille heldig person også. Hvis man ønsker at spille en hellig person kan man selv skabe en religion som man vil dyrke og få andre spiller til at tro på. Hellige personer har samme livspoint som almindelige mennesker.
Som udgangspunkt kan hellige personer ikke noget specielt andet end at booste selvtillid, tro og lave hellig vand som en alkymist skal bruge. Dog kan en hellig person genoplive 1 person fra 0 livspoint til 1 livspoint ved brug af en lille bøn til hans gud og 1 mana.
Mennesker
Mennesker er den mest alsidige race i De Fire Riger. De findes i alle egne af verden og har gennem generationer slået sig ned i både landsbyer, handelsbyer og store fæstninger. Nogle kommer fra Elmlunds skove, andre fra Hammerdals bjergbyer, Eterias lærde samfund eller Eldors handelscentre, men mange vælger også at skabe sig et nyt liv i Sidenius, hvor alle verdens folk mødes.
Det er menneskenes evne til at tilpasse sig, der har gjort dem til en af verdens mest udbredte racer. De findes i næsten alle erhverv og samfundslag. Nogle er bønder, smede, bagere, skræddere, tømrere, alkymister eller handelsfolk, mens andre vælger livet som eventyrer, lejesoldat eller opdagelsesrejsende. Nogle lever et fredeligt liv bag byens mure, mens andre søger spænding, ære eller rigdom langt fra hjemmet.
Mennesker er lige så forskellige af sind, som de er af levevis. Nogle forsøger at undgå konflikter og skabe fred gennem handel og samarbejde, mens andre vier deres liv til at beskytte byerne eller kæmpe mod verdens mørke kræfter. Derfor er det helt op til dig at skabe din egen historie og beslutte, hvem din karakter er, og hvilke mål den ønsker at opnå.
Udseende
Mennesker findes i mange forskellige udseender, kulturer og beklædninger. Dit tøj og udstyr bør afspejle den rolle, du ønsker at spille, og den baggrund din karakter kommer fra.
Livspoint
Menneske / Byboer: 2 livspoint
Byvagt: 2 livspoint + 1 kofte-livspoint
Lejesoldat / Kriger udefra: 2 livspoint
Kaptajn: 3 livspoint, så længe der er mindst 4 byvagter med Giants-kofte under kaptajnens kommando. Er der færre end 4, har kaptajnen 2 livspoint.
Leder af byen: 2 livspoint, medmindre andet er angivet af arrangørerne.
Udstyr
Mennesker kan anvende alle typer rustninger og våben, så længe det passer til den rolle, de spiller.
Det forventes, at dit udstyr giver mening i forhold til din karakter. En bager eller købmand går sjældent rundt med et stort tohåndssværd, ligesom en bueskytte normalt ikke bærer tung pladerustning. Vælg derfor våben og rustning, som understøtter din rolle og gør karakteren troværdig.
Byvagter
Bygarden er ansvarlig for at beskytte byen, opretholde lov og orden samt hjælpe byens borgere. Byvagterne arbejder under byens kaptajn og fungerer som byens officielle soldater.
- Byvagter, der bærer en officiel Giants-kofte og står under byens kaptajns kommando, får 1 ekstra livspoint.
- Kun byens kaptajn kan uddele eller fratage en Giants-kofte. Mister en byvagt sin kofte, bortfalder bonuslivspunktet.
- Byvagter må bære alle typer rustning, dog ikke skralderustning.
Læge/helbreder
Hvis man ønsker at spille læge eller en som kan helbrede kan man læse reglerne her under: