Vildmarken's historie på tekst:

Vildmarken Ingen ved med sikkerhed, hvordan Vildmarken blev til. De ældste krøniker fortæller én historie, de lærde en anden, og blandt folket lever utallige rygter videre. Sandheden er for længst gået tabt, og måske er den aldrig blevet kendt. Én ting er dog alle enige om. 

Vildmarken har altid været et sted, hvor verden føles anderledes. Et sted, hvor naturen er vildere, mørket dybere, og hvor den gamle pagt mellem De 4 Riger aldrig fik fodfæste. Gennem århundreder er utallige forklaringer blevet givet på, hvorfor Vildmarken er hjemsted for så mange farlige væsner. 

I Elmlund fortæller nogle, at de ældste skove engang voksede ukontrolleret efter Den Store Splittelse. Naturens kræfter blev så stærke, at enkelte væsner opstod af skovens eget raseri – forvredne skabninger, som aldrig burde have fået liv. Andre afviser historien som en gammel skrøne, men ingen kan forklare, hvorfor nogle af Vildmarkens væsner synes at være ét med skoven selv. 

I Eteria hviskes der om troldmænd, som før pagten søgte forbudt viden. Nogle mener, at de gennem mørke ritualer skabte dæmoner, fordærvede væsner og andre rædsler, som senere slap fri og fandt tilflugt i Vildmarken. De fleste magikere kalder det overtro, men ingen benægter, at der stadig findes magi i verden, som burde være glemt. 

I Hammerdal fortælles historier om dybe bjergsale, der blev forseglet længe før de første dværge slog sig ned. Nogle hævder, at de første orker, trolde og andre brutale væsner kom op fra verdens dyb gennem gamle tunneler, som siden er styrtet sammen eller blevet skjult. Bjergfolkene afviser ofte historierne, men få tør udforske de ældste huler. 

I Eldor findes en anden forklaring. Her mener nogle historikere, at mange af Vildmarkens skabninger allerede fandtes længe før De 4 Riger blev grundlagt. Gennem handel, erobringer og ukloge alliancer blev fremmede væsner bragt til landet af mennesker, som ønskede rigdom eller magt. Da Den Store Splittelse ramte, forsvandt kontrollen, og skabningerne spredte sig til de øde egne. Ingen ved, om nogen af disse fortællinger er sande. 

Måske rummer de alle en del af sandheden. I dag er Vildmarken hjemsted for orkstammer, sortelverklaner, dæmoner, fordærvede troldmænd, trolde, mørke bæster og utallige andre væsner, som lever uden for De 4 Rigers love. Nogle kæmper indbyrdes om magten. Andre følger mægtige høvdinge, mørke herskere eller ukendte skikkelser, som kun omtales i hviskende stemmer. Selvom de onde folk sjældent står samlet, sker det fra tid til anden, at en stærk leder samler flere stammer under ét banner. 

Hver gang det sker, holder De 4 Riger vejret, for historien har vist, at når Vildmarkens kræfter begynder at samarbejde, følger mørke tider. Kun én ting synes sikker. Vildmarken vokser ikke blot i land. Den vokser også i styrke. Og ingen ved, om den næste trussel allerede har taget sine første skridt mod civilisationen.