Halvblodsvæsner

Roller med lidt anderledes regler:

Halvblods væsner kan være lidt forskellige. Dog er der nogle roller som giver mindre mening for en halvblods væsen end for andre væsner. Tænk på jeres rolle. Hvor kommer den fra og hvad ønsker I at opnå.

De roller med anderledes regler som står her under kan racen kun bruge. Det betyder at hvis magikeren ikke står her under vil racen ikke kunne spille den rolle. 

Halvblods væsner

Halvblodsvæsner er blandt de mest alsidige folk i De Fire Riger. De findes i mange forskellige former og er ofte en blanding af menneskelige træk og naturens eller myternes skabninger. Nogle lever i de dybe skove, andre i bjergene, på sletterne eller blandt byernes mange folk. De er en naturlig del af verden og lever side om side med mennesker, elvere, dværge og de øvrige racer.

Blandt de mest kendte halvblodsvæsner findes kendar, kentaurer, fauner, satyrer, minotaurer, og mange andre. Da der findes utallige variationer, er listen ikke komplet.

Ønsker du at spille et halvblodsvæsen, forventer vi, at du går i dybden med både karakter og kostume. Halvblodsvæsner skal være tydeligt genkendelige, og kostumet skal afspejle den race, du ønsker at spille. Et velgennemført kostume er med til at skabe en troværdig og levende rollespilsverden for alle deltagere.

Da nogle halvblodsvæsner kan være svære at fremstille overbevisende, forbeholder arrangørerne sig retten til at godkende kostumet. Opfylder kostumet ikke kravene, kan du desværre ikke spille den ønskede race, før kostumet er tilpasset. Vi anbefaler derfor, at du sender billeder af dit kostume til os på mail inden rollespillet, så det kan blive godkendt på forhånd.

Da vi ikke kan beskrive alle typer af halvblodsvæsner, er det vigtigt, at du selv undersøger den race, du ønsker at spille, og skriver den i din tilmelding. Er du i tvivl om, hvorvidt en race passer ind i vores verden, er du altid velkommen til at kontakte arrangørerne.

Det er ikke muligt at spille halvblod af verdens onde væsner. Dette gælder blandt andet orker, sortelvere, dæmoner, blodelvere, mørktrolde, mørkebæster, gobliner, ogrer og andre væsner, som hører hjemme i Vildmarkens mørke. Er du i tvivl om en race, så spørg arrangørerne.

  • Halvblodsvæsner har 2 livspoint.
  • De må bære det våben og udstyr, som passer naturligt til racen og karakteren.
  • Dit udstyr skal understøtte rollespillet og give mening i forhold til det væsen, du spiller. En faun med tungt ridderudstyr vil eksempelvis ikke passe ind i verdens udtryk.
  • Arrangørerne kan bede dig ændre kostume eller udstyr, hvis det ikke passer til rollen eller universet.
  • Hellige personer

    Man har mulighed for at spille heldig person også. Hvis man ønsker at spille en hellig person kan man selv skabe en religion som man vil dyrke og få andre spiller til at tro på. Hellige personer har samme livspoint som almindelige halvblods væsner.

    Som udgangspunkt kan hellige personer ikke noget specielt andet end at booste selvtillid, tro og lave hellig vand som en alkymist skal bruge. Dog kan en hellig person genoplive 1 person fra 0 livspoint til 1 livspoint ved brug af en lille bøn til den gud man tror og 1 mana.

    Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang