Sort-elver

Roller med lidt anderledes regler:
Sortelver kan være lidt forskellige roller end bare en kriger. Dog er der nogle roller som giver mindre mening for en sortelver end for andre væsner. Tænk på jeres rolle. Hvor kommer den fra og hvad ønsker I at opnå.
De roller med anderledes regler som står her under kan racen kun bruge. Det betyder at hvis magikeren ikke står her under vil racen ikke kunne spille den rolle.
Sortelver har -1 i indre mana.
Sortelver kan ikke lave runekundskaber. Hverken at skabe runer eller smede dem ind i udstyr.
Hellige personer
Man har mulighed for at spille heldig person også. Hvis man ønsker at spille en hellig person kan man selv skabe en religion som man vil dyrke og få andre spiller til at tro på. Hellige personer har samme livspoint som almindelige sortelver.
Som udgangspunkt kan hellige personer ikke noget specielt andet end at booste selvtillid, tro og lave hellig vand som en alkymist skal bruge. Dog kan en hellig person genoplive 1 person fra 0 livspoint til 1 livspoint ved brug af en lille bøn til den gud man tror og 1 mana.
Sort Elver.
Sortelverne er et gammelt og frygtet folkefærd, som gennem århundreder har levet uden for De Fire Rigers pagt. Hvor andre racer har søgt fællesskab og samarbejde, har sortelverne skabt deres egne samfund bygget på styrke, magt og loyalitet over for deres herskerinde.
For en sortelver er verden ikke et sted, hvor alle er lige. De tror på, at det er kvinderne der er de stærkeste og dermed herskerinderne, og at de svage kun overlever ved at kende deres plads. Ære findes ikke gennem venlighed, men gennem magt, dygtighed og evnen til at overvinde sine fjender.
Sortelvere er kendt for deres kolde sind og deres evne til at skjule deres følelser. De viser sjældent kærlighed, glæde eller sorg på samme måde som andre racer gør. I stedet værdsætter de respekt, disciplin og lydighed. En sortelver kan have stærke bånd til sin familie, klan eller herskerinde, men disse bånd vises ofte gennem handlinger frem for ord.
Selvom mange frygter sortelverne, er de ikke tankeløse monstre. De er intelligente, tålmodige og dygtige strateger, som forstår, at den største sejr ofte opnås gennem planlægning frem for rå styrke. Mange sortelvere er fremragende krigere, jægere, snigmordere eller magikere, og næsten alle lærer fra en ung alder, hvordan man overlever i en hård verden.
For andre racer er sortelverne ofte et symbol på mørke og ondskab, men blandt deres egne ses de som et folk, der har nægtet at bøje sig for de regler, som blev skabt efter Den Store Splittelse. De mener selv, at De Fire Riger har glemt verdens sande natur – at magt ikke gives, men tages.
Udseende
Sortelvere kendes på deres spidse ører og deres mørke hud, som varierer fra kulsorte nuancer til dybe mørkegrå toner. Deres udseende er ofte præget af en kølig og alvorlig fremtoning, som afspejler deres barske livsform.
De klæder sig typisk i mørke farver som sort, lilla og dybrød. Mange bærer smykker, knogler, metaller eller symboler, der viser deres klan, rang eller troskab til deres herskerinde.
Rustning
Sortelvere er vant til kamp og kan bruge de fleste former for rustning. De foretrækker ofte rustninger, der giver beskyttelse uden at begrænse deres bevægelser.
De kan benytte:
- Læderrustning
- Metalrustninger
- Skjolde
(Sortelvere bruger normalt ikke store og tunge pladerustninger, da de foretrækker hurtighed og smidighed frem for ren beskyttelse.)
Livspoint
Alle sortelvere har 2 livspoint.
En sortelver, der kæmper ved siden af sin herskerinde, får 1 ekstra livspoint, så længe hun leder dem i kamp.
Racebonus
Sortelvere har gennem generationer lært at kontrollere deres krop og sind gennem disciplin og hård opdragelse.
Sortelvermagikere kan, efter deres mana er opbrugt, vælge at bruge deres egne livspoint som mana i forholdet 1 livspoint = 1 mana.
Denne evne viser deres villighed til at ofre sig selv for at opnå større magt.